Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvad vil vi i SFK

SFK for alle skolens børn på 3. – 5. årgang

 

SFK skal være et inspirerende og udviklende fritidstilbud for alle skolens børn fra 3. – 5. årgang.

SFK skal i samarbejde med børnene skabe aktiviteter og samværsformer, der udvikler børnenes selvværd, sociale kompetencer, demokratiske evner og selvstændighed. Og vigtigst af alt børnenes evne til at indgå i fællesskaber. Det betyder, at børnene skal have medindflydelse på deres hverdag og de aktiviteter, der er i SFK. Børnene skal mødes med positive forventninger og støttes og vejledes til et godt fritidsliv, og børnene skal mødes af engagerede, imødekommende og initiativrige voksne.

SFK arbejder ud fra respekt, ligeværd, dialog og tillid. Med tanke på værdierne skal personalet skabe trygge, udfordrende rammer og sikre børnene indflydelse i hverdagen. Børnene skal mødes med respekt for deres forskelligheder. Børnene skal tages alvorligt og dialogen sker på et grundlag, der skaber gensidig tillid. Værdierne rækker ud i alle dele af SFK og dermed også i samarbejdet medarbejderne imellem og med forældre.

 

 

SFK skal bidrage til børnenes mulighed for:

  • At udtrykke sig kreativt og udvikle fantasien

  • At øge forståelsen af sig selv og andre

  • At børnene har en oplevelse af at høre til i et fællesskab

  • At børnene udvikler deres autonomi

  • At udvikle børnenes kompetencer for deltagelse i et demokratisk samfund. Man lærer demokrati og solidaritet ved at deltage – ved at være i dialog, lytte og tage hensyn til hinanden.

 

For at understøtte dette kendetegnes vores SFK ved:

  • At alle ved, hvordan vi bedst er sammen

  • At børnene mødes i deres forskellige behov

  • At SFK har en bred vifte af forskellige aktiviteter

  • Medarbejdere der er nysgerrige på børnenes oplevelser og følelser

  • Fokus på udviklingen af børnenes autonomi

  • At alle er gode til konfliktløsning

  • At alle gør sig umage for at tale ordentligt og respektfuldt til hinanden

  • At der er tydelige regler i forhold til skærmtid og at skærmtid skal være socialt

  • Synlig struktur og tydelige rammer