Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen i skole

Hverdagen i 0. klasse på Skovlyskolen 

Dagene i 0. klasse følger en tydelig og genkendelig struktur, sådan at eleverne hurtigt finder sig til rette.

Morgenrutinerne ved ankomsten starter i garderoben og slutter på barnets plads i klassen. Herefter introducerer den voksne i klassen dagens program.

Dagen byder derefter på aktiviteter, læring og leg, der understøtter de seks kompetenceområder: sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.

Overgangen til SFO bliver varetaget af kendte voksne, der kommer i klassen og introducerer aktiviteterne resten af dagen. Her bliver skolens dejlige legeplads og uderummet i øvrigt brugt flittigt.

Se Monica fortælle om hverdagen i 0. klasse her

Livet på Skovlyskolen

Vi har samlet en del billeder fra skolens liv, for at give jer et indtryk af, hvordan skolelivet former sig på skolen. Skolens værdier om Læring, Trivsel og Fællesskab ses i både klassens undervisning, i de omlagte dage og gennem de mange traditioner på skolen.

Kom indenfor på Skovlyskolen her eller se skolen lidt fra oven her