Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fokus på talenter

Fokus på talenter på Skovlyskolen

– fordi alle børn skal udfordres dér, hvor de er

På Skovlyskolen tror vi på, at alle elever har potentiale, og at trivsel og faglighed hænger tæt sammen. Derfor arbejder vi målrettet med talentudvikling – ikke som et særligt tilbud til få, men som en integreret del af skolens hverdag og kultur.

Vi har et bredt talentbegreb. Talent handler ikke kun om at være hurtig eller dygtig i traditionel forstand – det handler om nysgerrighed, engagement og lysten til at lære mere. Nogle talenter er tydelige, andre gemmer sig. Vores opgave er at se dem alle og skabe rammer, hvor de kan udfolde sig.

Udfordringer til alle – også de stærkeste

På Skovlyskolen arbejder alle lærere med ABC-differentiering, så undervisningen planlægges med flere niveauer. Det betyder, at alle elever møder passende udfordringer og lærer at stå på tæer - også de fagligt stærke elever.

Samtidig har vi omlagt undervisningen med fokus på projektbaseret læring (PBL), fordybelse og tværfaglighed. Det giver plads til kreativitet, selvstændighed og faglig progression – særligt for elever med stort læringspotentiale.

Talentudvikling i praksis

Vores arbejde med talent kommer til udtryk på mange måder:

  • X-fag, hvor elever på tværs af årgange kan fordybe sig på et højt fagligt niveau

  • Camps og eksterne talentforløb, bl.a. i samarbejde med Science Talenter

  • Screening for høj begavelse på alle årgange med efterfølgende vejledning af lærerteams

  • Et stærkt fokus på både faglig og social trivsel

Talentudvikling er hos os ikke et parallelt spor, men en naturlig del af undervisningen og fællesskabet.

Et aktivt tilvalg

Vi ønsker, at Skovlyskolen er et sted, man vælger til – hele skoleforløbet igennem.
Forældre skal opleve, at deres børn bliver set og udfordret.
Elever skal opleve, at det er tilladt at være nysgerrig, dygtig og ambitiøs.
Medarbejdere skal opleve en skole med et fælles sprog, klare rammer og høje faglige ambitioner.

Vil du vide mere, kan du læse vores Talentstrategi, hvor vi uddyber vores tilgang, tilbud og mål.

Dokumenter

Talentstrategi 2026.pdf

Shape Created with Sketch.